Brug internettet i krisetider

Økonomiske kriser har der været flere af i nyere tid, men i dag har markedsførere et vigtigt redskab til at knække krisens kode – internettet, som står stærkere end nogensinde før.
Zandra Damsgaard

Det går ned ad bakke i øjeblikket, og ingen ved, hvornår det flader ud og da slet ikke, hvornår det begynder at gå opad igen. Men selvom der er mange ubekendte i ligningen, vil der altid være faktorer, man som virksomhed og markedsfører selv kan kontrollere. Og det skal man gøre.

Et reduceret budget behøver langt fra at sætte en stopper for den langsigtede opbygning af virksomhedens brand, mener stifter og adm. direktør i analysevirksomheden eMarketer Geoffrey Ramsey.

”Hvad markedsførere gør – eller ikke gør – lige nu, vil ikke bare påvirke det næste kvartals resultat, men også brandets langsigtede position, når de gode tider er tilbage,” påpeger han i rapporten ’Digital Marketing Now: Seven Strategies for Surviving the Downturn’.

Online tager teten
Faktisk kan en økonomisk afmatning være et godt tidspunkt at lancere nye produkter, stjæle markedsandele og skærpe virksomhedens profil, og det vil derfor ifølge markedsføringseksperten være en fordel at styrke budgettet frem for at skære i det.

Faktum er imidlertid, at mange gør det sidste, når krisen kradser, og det kommer sandsynligvis til at ramme især traditionelle medier som aviser, radio og tv på annonceomsætningen. Onlinemedierne vil derimod opleve fortsat om end begrænset vækst i kraft af deres målbarhed og ofte lavere priser.

Af samme grund tager Geoffrey Ramsey afsæt i internettet, når han præsenterer sine syv strategier for virksomheder, der ikke bare vil overleve men også trives i trange tider.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også