Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Sky Radio måttet give fortabt, TV 2 Radio ligeså, og nu er Radio 100FM tæt på at få inddraget sin sendetilladelse, fordi man nægter at betale det årlige kontingent til staten på 22,5 mio. kr.

Radio 100FM, der er ejet af Talpa Radio, vil ikke acceptere, at konkurrenten Nova FM, der er ejet af SBS Radio og sender på TV 2 Radios licens, ikke betaler noget for sin sendetilladelse, men lader TV 2 om at finansiere de 23 mio. kr. om året.

Altså det samme TV 2, som p.t. arbejder med et statslån på 500 mio. kr. i ryggen.

Oven i købet når Nova FM dobbelt så langt ud som Radio 100FM, som altså er kommet til den konklusion, at vilkårene er ændret så voldsomt, at man ikke længere vil betale den pris, som man ellers selv har budt sig frem til.

Konklusion: Det kommercielle danske radiomarked er fortsat nødlidende, og hvis det ender med, at Radio 100FM lukker, forsvinder markedet ganske enkelt.

Sådan lyder det fra flere sider i radiobranchen, og noget må der ske, hvis man har et reelt ønske om at få sat skub i det kommercielle radiomarked og søsat reelle alternativer til DR's stærke position med en lytterandel på cirka 70 pct.

Flere ting er i spil: Blandt de kommercielle aktører efterlyser man hurtig politisk aktivitet med en replanlægning af FM-båndet. Det store problem er nemlig, at det er svært at konkurrere med DR, når dækningsgraden slet ikke er i nærheden af DR's. Samtidig ville det give mulighed for flere kommercielle kanaler, hvis der er flere kvalitetsfrekvenser til rådighed.

Modargumentet er selvfølgelig, at når ikke engang én kommerciel kanal kan løbe rundt, hvordan skulle 10 så kunne gøre det.

Derudover har Sky Radios adm. direktør, Kasper Krüger, været på banen med et forslag om, at man skulle opgive de årlige koncessionsafgifter, der brutalt belaster radioselskabernes bundlinje.

Ikke for at forlade den nuværende auktionsmodel og overgå til skønhedskonkurrencer, men ved at prisen alene er et objektivt og fair engangsbeløb. Det ville også give mulighed for, at aktørerne frit kunne handle sendetilladelserne mellem hinanden.

På den anden side står Radio- og Tv-nævnet, hvis formand, Christian Scherfig, mener, at branchen har forregnet sig, når den har budt sendetilladelserne op i de høje millionbeløb. Sky Radio satte rekorden, da man for 54 mio. kr. sikrede sig den femte licens i 2003 foran MTG's 53 mio. kr. Dengang var TV 2 såmænd også med et stykke ad vejen og gik op til 49 mio. kr.

Ifølge Scherfig havde ingen fantasi til at forestille sig så enorme summer, da man valgte auktionsmodellen. Måske 1,5-2 mio. kr. for den femte radiofrekvens og en halv mio. kr. for den sjette, siger han.

Samtidig har annoncekronerne slet ikke flyttet sig som forventet - radiomarkedet står stadig kun for cirka 2,5 pct. af det samlede annoncemarked.

Derfor er der i Christian Scherfigs ører tale om efterrationaliseringer, når nogle nu taler om f.eks. skønhedskonkurrencer i stedet for auktion. Radiovirksomhederne tilskyndede nemlig selv til den auktionelle udbudsform og var selv med til at byde dem langt over skyerne.

Om den konkrete sag med Radio 100FM oplyser Radio- og Tv-nævnet, at man ikke kan andet end at forholde sig til, at Radio 100FM har overtrådt betalingsfristen. Det er ikke i nævnets lod, men et mediepolitisk anliggende at forholde sig til, om der er tale om ændrede vilkår.

Derudover skal man heller ikke overse det faktum, at Radio 100FM bevarer næsten samme dækning, selv hvis man får inddraget sendetilladelsen til den sjette FM-frekvens. Derfor er der et vist spin i det, når Radio 100FM højlydt har beklaget sig over vilkårene, mener den mangeårige iagttager af radiomarkedet Stig Hartvig Nielsen.

Han vurderer, at en inddragelse af sendetilladelsen vil være et prestigetab, men at brandet fortsat vil være intakt og lytterandelene næsten det samme.

Stig Hartvig Nielsen er en af dem, der mener, at en akut replanlægning af FM-båndet bør stå øverst på dagsordenen, hvis man mener noget alvorligt med ønsket om et levedygtigt kommercielt radiomarked.

FM er og vil fortsat i mange år være den mest udbredte platform, og derfor giver det ikke mening at tale om digitalisering og DAB-radio.

Hvis replanlægningen ikke sker, vil det betyde, at DR's monopol aldrig vil blive brudt. Som det er nu, er det alt for svært at konkurrere med DR, der årligt bruger 1,2 mia. kr. på sine radioaktiviteter. Det er cirka det samme, som de kommercielle radiokanaler har spenderet i de seneste fem år og altså indtil nu forgæves.

Men Stig Hartvig Nielsen har også en opsang til de kommercielle aktører på indholdsfronten: Hvis man mener noget med at konkurrere med DR, skal man måske også begynde at kigge på kvaliteten af sine udsendelser og gøre dem mere attraktive for lytterne.

At kommerciel radio har det svært i Danmark, er der til gengæld ikke meget nyt i. Allerede i 1962 vedtog Folketinget med vold og magt at lukke den private reklameradio Radio Mercur, der sendte fra et skib i Øresunds internationale farvand.

Radio Mercur efterlevede ikke politikernes lovgivning og sendte videre, efter at den var blevet lukket. Det endte med, at skibet blev bordet og beslaglagt. I modgift fik danskerne P3.

I 2008 ligger de kommercielle radioer ikke og sejler rundt i Øresund. Til gengæld sejler økonomien, og snart sejler de måske slet ingen steder, fordi markedet er forsvundet.