Sommer fortsætter i radioen

DR's succesfulde dramaserie 'Sommer' lever videre som radiodrama, når 20. og sidste afsnit går over skærmen om tre uger.Samtlige skuespillere har sagt ja til at medvirke i 10 helt nye afsnit om lægefamilien fra Frederiksværk. Programmerne skal sendes i radioen til foråret, skriver Jyllands-Posten.Fortsættelsen i en radioversion er baseret på en vision, som den forhenværende radiodirektør Leif Lønsmann for år tilbage delagtiggjorde dramachef Ingolf Gabold i.
MediaWatch

DR's succesfulde dramaserie 'Sommer' lever videre som radiodrama, når 20. og sidste afsnit går over skærmen om tre uger.

Samtlige skuespillere har sagt ja til at medvirke i 10 helt nye afsnit om lægefamilien fra Frederiksværk. Programmerne skal sendes i radioen til foråret, skriver Jyllands-Posten.

Fortsættelsen i en radioversion er baseret på en vision, som den forhenværende radiodirektør Leif Lønsmann for år tilbage delagtiggjorde dramachef Ingolf Gabold i.

"Det var Lønsmanns idé, at man til radioen kunne spille nogle scener, som ikke var i tv-udgaven. På den måde kunne man give publikum noget ekstra. Jeg synes, at ideen var god, og da jeg i dag er dramachef for både tv og radio, har jeg besluttet at give projektet en chance," siger Ingolf Gabold til Jyllands-Posten.

Radioudgaven skal i æteren fra marts 2009. Udsendelserne vil blive sendt søndag formiddag kl. 11.30 med genudsendelse lørdagen efter på P1 kl. 22.30.

Radioudgaven bliver forfattet af dramatikeren Elsebeth Nielsen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også