Lars Hedegaard skriver i JP

Debatøren Lars Hedegaard, der i sidste uge blev gået fra Berlingske Tidende, får i næste uge publicistisk "asyl" i Jyllands-Postens spalter.

Lars Hedegaard, forfatter og formand for Trykkefrihedsselskabet, vil i næste uge optræde som gæsteskribent i Morgenavisen Jyllands-Posten, efter at han er blevet sagt op på Berlingske Tidende som bidragyder til avisens spalte "Groft sagt". Her leverede han som markant debattør næsten dagligt kommentarer, som vakte enten begejstring eller forargelse.

»Han mener jo selv, at han er blevet politisk udrenset på Berlingske. Det kan jeg ikke vide noget om. Men det flugter med Jyllands-Postens kamp for ytringsfriheden at give Hedegaard en publicistisk platform, når andre nu fratager ham den. Det får han så i næste uge, når han vil gæsteoptræde i debatspalten ”Hjørnesparket” under fuldt navn. Vi vil kalde klummen: ”I eksil”,« siger chefredaktør Jørn Mikkelsen, Morgenavisen Jyllands-Posten.

Han understreger, at Hedegaard på JP kan skrive, hvad han vil, så længe det holdes inden for lovens og den almindelige gode smags rammer.

- MediaWatch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også