Formand for Radio- og tv-nævnet fortsætter

Christian Scherfig, der har været formand for Radio- og tv-nævnet siden september 2004, fortsætter nu i sit job indtil udgangen af 2012.
MediaWatch

Det er kulturminister Carina Christensen (K), der i dag har besluttet, at den 43-årige Christian Scherfig skal fortsætte.

"Jeg har i udpegningen af Christian Scherfig lagt vægt på hans juridiske kompetencer og brede erfaring inden for kultur- og medieområdet. Desuden har han i indeværende periode ydet en værdifuld og engageret indsats i Radio- og tv-nævnets arbejde. Derfor er det meget glædeligt, at han har sagt ja til at blive genbeskikket, hvilket også er med til at sikre kontinuitet i nævnet," siger Kulturministeren om Scherfigs genansættelse.

Christian Scherfig er uddannet advokat og administrerende direktør i Dansk Design Center. Udover sin formandspost inden for tv og radio, har Scherfig stor erfaring i kulturbranchen. Han har nemlig tidligere været bestyrelsesformand for Hovedstadens Teater og tidligere næstformand i TV 2's bestyrelse.

Radio- og tv-nævnet består ud over formanden af syv menige medlemmer, som bliver udskiftet hvert fjerde år. Hvem der skal indtage pladserne i det kommende nævn er ikke sikkert endnu, men Carina Christensen vil afgøre det inden for kort tid.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også