Lars Hedegaard fyret af Berlingske Tidende

Berlingske Tidende har fyret den kendte islamkritiker Lars Hedegaard, der har skrevet til klummen "Groft Sagt" i en lang årrække. Igennem 10 år har Lars Hedegaard været fast tilknyttet klummen "Groft Sagt" i Berlingske Tidende, men nu er det slut. Avisen har fyret forfatteren og islamkritikeren, skriver Altinget.dk ifølge jp.dk. Lars Hedegaard fik som begrundelse for fyringen, at han skrev for kedeligt, men selv tror han, beslutningen er politisk motiveret. "Flere gange har jeg fået besked på, at nu måtte jeg ikke skrive mere om islam. Selv om det har været det allervigtigste politiske emne siden 2001, så har de af en eller anden grund ikke rigtig syntes, at religionskritik var noget, man skulle skrive om. Der må jeg jo så erkende, at jeg har været uartig og ikke efterrettelig," siger han. Avisens debatredaktør Kristian Mouritzen afviser, at der er noget politisk motiv bag opsigelsen af Lars Hedegaard. "I forbindelse med omlægningen af avisen har vi haft nogle diskussioner om at udskifte både de bloggere, kommentatorer og "Groft Sagt"-skribenter, der har været i avisen i lang tid. Vi har skiftet 8-9 kommentatorer i alt, og det er der overhovedet ikke noget mystisk ved," siger Mouritzen til Altinget.dk. Lars Hedegaard udkommer om nogle uger med en bog med uddrag af sine 10 års satire i "Groft Sagt" med illustrationer af Muhammed-tegneren Kurt Westergaard.
MediaWatch

Berlingske Tidende har fyret den kendte islamkritiker Lars Hedegaard, der har skrevet til klummen "Groft Sagt" i en lang årrække.

Igennem 10 år har Lars Hedegaard været fast tilknyttet klummen "Groft Sagt" i Berlingske Tidende, men nu er det slut. Avisen har fyret forfatteren og islamkritikeren, skriver Altinget.dk ifølge jp.dk.

Lars Hedegaard fik som begrundelse for fyringen, at han skrev for kedeligt, men selv tror han, beslutningen er politisk motiveret.

"Flere gange har jeg fået besked på, at nu måtte jeg ikke skrive mere om islam. Selv om det har været det allervigtigste politiske emne siden 2001, så har de af en eller anden grund ikke rigtig syntes, at religionskritik var noget, man skulle skrive om. Der må jeg jo så erkende, at jeg har været uartig og ikke efterrettelig," siger han.

Avisens debatredaktør Kristian Mouritzen afviser, at der er noget politisk motiv bag opsigelsen af Lars Hedegaard.

"I forbindelse med omlægningen af avisen har vi haft nogle diskussioner om at udskifte både de bloggere, kommentatorer og "Groft Sagt"-skribenter, der har været i avisen i lang tid. Vi har skiftet 8-9 kommentatorer i alt, og det er der overhovedet ikke noget mystisk ved," siger Mouritzen til Altinget.dk.

Lars Hedegaard udkommer om nogle uger med en bog med uddrag af sine 10 års satire i "Groft Sagt" med illustrationer af Muhammed-tegneren Kurt Westergaard.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også