ALT for damerne-pris til Kronprinsessen

I dag modtager Kronprinsesse Mary ALT for damernes kvindepris, fordi hun er en rollemodel for moderne kvinder.Det er i år 26. gang, at ALT for damernes kvindepris uddeles. Sammen med prisen uddeles et legat på 50.000 kr., og Mary vil give pengene til Mary Fonden, som støtter voldsramte kvinder.
MediaWatch

I dag modtager Kronprinsesse Mary ALT for damernes kvindepris, fordi hun er en rollemodel for moderne kvinder.

Det er i år 26. gang, at ALT for damernes kvindepris uddeles. Sammen med prisen uddeles et legat på 50.000 kr., og Mary vil give pengene til Mary Fonden, som støtter voldsramte kvinder.

ALT for damernes kvindepris blev stiftet i 1983 for at hylde kvinder, der har gjort en særlig personlig indsats. De seneste fem års vindere er Materny Worldwide, socialrådgiver, radiovært og forfatter Tine Bryld, forfatter og foredragsholder Charlotte-Odile Poulsen, KVINFOs mentornetværk og skuespiller Birthe Neuman.

Grunden til, at Mary modtager prisen er, at hun fremstår som en "rollemodel som moderne kvinde, der på fornemste vis formår at balancere sit professionelle virke med livet som mor og hustru", lyder det i en pressemeddelelse fra Egmont, som udgiver ALT for damerne.

Prisoverrækningen finder sted klokken 13 i Skuespilhuset i København.

- Newspaq

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også