Boligbasen strammer krav til annoncører

Det skal være slut med fiktive lejemål og tvivlsomme udlejere på boligbasen.dk. Virksomheden skærper nu kravene til sine annoncører efter pres fra forbrugerombudsmanden.
Zandra Damsgaard

Fra den 1. november 2008 skal udlejere, der gerne vil annoncere på boligbasen.dk, oplyse deres navn, adresse og telefonnummer samt informationer om lejlighedens beliggenhed.

Det skal sikre boligsøgende mod plattenslagere, der for eksempel annoncerer med fiktive lejemål på hjemmesiden.

”Boligsøgende kan befinde sig i en desperat situation, og den situation må udlejere ikke kunne udnytte ved at annoncere med fiktive lejemål. Derfor er jeg glad for, at Boligbasen efter forhandling har valgt at skærpe oprettelsesproceduren for annoncer ved at afkræve ekstra dokumentation,” udtaler forbrugerombudsmand Henrik Øe i en pressemeddelelse.

Andre skal følge trop
Forbrugerombudsmanden henvendte sig sidste sommer til Boligbasen ApS efter at have fået kendskab til en række ikke-eksisterende lejligheder, som var blevet oprettet på virksomhedens hjemmeside.

Boligbasen stillede sig dengang på bagbenene over at skulle indhente udlejeres kontaktoplysninger, men har altså efterkommet forbrugerombudsmandens kritik og ændret oprettelsesproceduren for udlejere.

Forbrugerombudsmanden vil nu opfordre de øvrige boligportaler på markedet til at indrette deres oprettelsesprocedure på samme måde.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien