Seerne vandt fredagsfejden

TV-2's 'Vild med Dans' fik flere seere end DR's 'Talent 2008' fredag aften. Men der var publikum nok til begge programmer.

Når finalen i Vild med Dans i aften ruller over skærmen er det samtidig også afslutningen på efterårets meget omtalte fredags tv-fejde mellem Vild med Dans og DR's opfølger på X Factor successen: Talent 2008.

"Vi vandt ikke på knock-out - vi vandt på point. Den glædelige nyhed er, at der har været seere nok til os begge, når vi i virkeligheden er ude i samme ærinde," siger TV 2's underholdningschef, Gitte Madsen til Berlingske.dk.

Den femte sæson af TV 2's 'Vild med Dans' er i gennemsnit blevet set af 1.272.000 seere, mens DR1's 'Talent 2008' har tiltrukket 862.000 seere i gennemsnit.

Både TV 2 og DR har satset mange penge på de to egenproducerede underholdningsprogammer. Og trods nederlaget er DR tilfredse.

"Jeg synes, at seerne vandt. De har fået to gode tilbud, og der har været plads til dem begge. For os er det ikke et mål i sig selv at slå TV 2," siger Jan Lundme, underholdningsredaktør i DR.

Gitte Madsen er også tilfreds, men mener ikke, at succesen redder TV 2's økonomiske problemer.

"En sejr på fredagsunderholdningen kan ikke løse TV 2's problemer, men det kan bestemt heller ikke skade," lyder det fra Gitte Madsen.

- Newspaq

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også