Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

"Når man er en privatejet virksomhed, må man sætte tæring efter næring."

Den sætning skulle det statsejede TV 2 tage og læse igen og igen, indtil den var kommet helt ind under huden.

Det er budskabet fra den kommercielle konkurrent SBS TV's adm. direktør Henrik Ravn, som beskylder TV 2's ledelse for klynkeri, når det beder politikerne om hjælp til at sikre tv-stationens overlevelse.

"Med 60 pct. af den kommercielle tv-sening burde det nok være muligt at drive en fornuftig forretning, når vi kan gøre det med 15 pct. Deres problemer ligger i, at man ganske enkelt overforbruger," siger SBS-direktøren, som for fem år siden kom fra en stilling som progamplanchef hos netop TV 2.

Hård kritik
Og han lægger ikke fingrene imellem, når det gælder de vedvarende bønner. I stedet skulle TV 2 tage et kig på sine indtægter og omkostninger.

"De har positiv drift i år, så der bliver klynket gevaldigt. Det er selvskabte problemer med den gæld. Siden 2003 har de øget deres programbudget med 50 pct."

Samtidig mener han, at TV 2 ikke har formået positionen som markedsleder til at drive annoncepriserne op i en langvarig højkonjunktur. Det kunne have opbygget kapital at tære på.

I stedet valgte TV 2 at investere i en lang række betalingskanaler og et falleret radioeventyr.

"Det kan ikke være rigtigt, at du har et statsejet foretagende, der går amok i anden virksomhed og pådrager sig en masse gæld, fordi det investerer for vildt og for hurtigt og så pludselig med den anden hånd deler flere lommepenge ud. Det er umuligt at konkurrere med."

Vifte af muligheder
TV 2 skal til februar fremvise en bæredygtig forretningsplan, og ifølge TV 2-ledelsen er det umuligt, hvis der ikke sker ændringer i rammevilkårene, men den køber konkurrenten heller ikke.

Den tidligere TV 2-mand Henrik Ravn mener, at TV 2-ledelsen har en vifte af muligheder for at gøre forretningen rentabel.

"Med de tal jeg sad med dengang kunne jeg godt lave den forretningsplan. Man skal kigge på to ting: Driften, og der ligger de for lavt, og gælden, som er alt for høj i forhold til omsætningen. De har bundet en masse kapital i mange mærkelige ting. Hvorfor skal de eje et mastenet, hvorfor skal de eje deres bygninger og deres OB-vogne? De skal tilbage il kerneforretningen," kritiserer konkurrenten, som især er irriteret over, at TV 2 ønsker at indføre brugerbetaling for sin hovedkanal.

På den hårde måde
Hvis det skal ske, skal det være på den hårde måde og ikke som nu, hvor alle skal kunne modtage TV 2:

"Når vi hører TV 2 sidde og tude over, at det skal have brugerbetaling, vil vi være sikre på, at det sker på samme vilkår som os. Så skal de ikke have must-carry-status. De må ud og stemmes ind igen i hver eneste antenneforening til det prisniveau, som antenneforeningen og seerne vil betale for det."

I det udsagn skal man læse, at der kan komme flere konkurrenceretssager, hvis staten med den ene hånd blot uddeler nye privilegier til TV 2 uden at inddrage nogle andre.

Trods gårsdagens afgørelse lægger SBS op til at anlægge nye retssager, hvis politikerne giver TV 2 nye privilegier uden at det mister andre.

"Jeg vil ikke sidde og buldre med trusler om nye sager, men det er noget, vi kigger grundigt på. Man kan være helt sikker på, at vi ikke bare sidder på vores flade bagdel og siger, at det sørme er synd for TV 2. Det synes vi ikke, at det er. Vi synes, at det er selvforskyldt," siger Henrik Ravn, som forsikrer, at man ikke er interesseret i, at TV 2 går konkurs, men blot i fair konkurrence.

Heller ikke retssagerne er for sjov skyld. De er både dyre og tidskrævende.

Fair konkurrence
"Det kan godt være, at politikerne har en forpligtelse til at redde TV 2, men de har også en forpligtelse til at sikre fair konkurrence. Der er ingen andre steder i Europa, hvor public service sidder på så stor en andel, og vi mener, at det er holdt kunstigt oppe."

Henrik Ravn ser samtidig en række praktiske vanskeligheder ved at gøre TV 2 brugerfinansieret. Hvad skal der så ske med TV 2-regionerne, og skal udbudet om det digitale sendenet gå om, hvis betingelserne for TV 2 ændrer sig.

"I dag får de 408,5 mio. kr. foræret af staten til regionerne. Det er en halv times gratis fjernsyn. Fjernsyn, der trækker en mio. seere. Det ville jeg gerne have ovre ved mig, kan jeg godt love dig. Og de må sælge reklametiden til dem selv."

SBS-direktøren er ligeledes godt og grundigt træt af, at TV 2 ikke forpasser en lejlighed til at fortælle om, hvor hårdt det bliver, når stationen i november næste år mister deres landsdækkende reklamemonopol, når det analoge signal lukkes ned og afløses af det digitale sendenet. Men det er igen en overdramatisering, mener han.

"Det bliver mere blødt, end man regner med. Vi får ikke pludselig 90 pct. udbredelse, og TV 2 lukker ikke hen over natten."

Men hvilket TV 2 er det så, at I ønsker?

"Vi ønsker en privat ejer med en ambition om at optimere sin virksomhed i stedet for en statsejet virksomhed med en ambition om at optimere sine seerandele."