De unge studerende vil ikke have tal, men værdier og underholdning. Det mener Pia Færing praktik- og karrierevejleder på Danmarks Journalisthøjskole (DJH), som siger om ansøgningerne til praktikforløbet fra februar 2009:

"Mønstret for praktikansøgningerne ligger tydeligt inden for underholdning, kultur og livsstil. Den grimme version er, at de studerende vil det letbende, sjove og underholdende, den gode version er, at de ikke går efter magten og pengene," siger Pia Færing og understreger, at de unges valg, ikke hænger sammen med at eksempelvis Dagbladet Børsen ikke er et godt praktiksted, tværtimod.

Men de unge journalistspirer går primært efter tv-underholdning, storbyplacering og værdier, lyder hendes vurdering. Det sikrer Kristeligt Dagblad en fin placering på linie med tv-programmer som Go'Morgen og Go'Aften Danmark.

Hellere Kristeligt Dagblad end Novo
MediaWatch' statistik over praktikansøgningerne til de landsdækkende dagblade viser, at Børsen i år kun har fået to ansøgninger per opslået praktikantstilling - mens tallet i 2006 var 13 ansøgninger per stilling. Det overrasker ikke Pia Færing synderligt, selvom antallet er meget lavt.

"Kristeligt Dagblad, Folkekirkens Nødhjælp og Care ligger højere end Novo Nordisk og Carlsberg. Det handler om, at de unge gerne vil det landsdækkende og det værdiorienterede. De har hjerte og engagement, det ligger bare ikkke i erhvervslivet og politik," siger Pia Færing.

Derfor ligger Kristeligt Dagblad øverst på de unges rangstige over dagbladene med sit globale udsyn og fokus på den 3. verden. Dét at et medie er landsdækkende med base i København - som Dagbladet Børsen dog også er - er to andre afgørende faktorer, når de unge vælger praktikplads.

"Selv for DR går det galt, når det gælder redaktionerne i provinsen, også de lokale og regionale dagblade får langt færre ansøgere."

Kedelig efterløn og rentestigninger
Tendensen er forstærket de senere år og har kun udsigt til at blive værre, mener Pia Færing. Det skyldes, at de studerende på Journalisthøjskolen bliver yngre, og ofte kun er i starten af tyverne, når de begynder på uddannelsen, fordi de følger regeringens opfordringer om at begynde tidligt på studiet.

Så er chancerne endnu mindre for, at tunge stofområder som politik og erhvervsliv trækker. De ligger for langt fra de unges hverdag og eget medieforbrug. Derfor hitter tv-underholdning.

"Efterlønsdiskussioner og rentestigninger har ikke noget med de unges liv at gøre. De vil have en sjov hverdag i stedet for at tale med uforståelige mennesker."

Det forklarer interessen for Go'morgen og Go'aften Danmark, der ellers ikke har de unge som målgruppe, mener Pia Færing. Nordisk Film, der fra næste år producerer begge programmer, har mødt stor interesse fra DJH-studerende med 17 ansøgere mod henholdsvis ni og fire fra Syddansk Universitet og RUC.

Kendte politikere trækker ikke
"Det kan jeg kun tilskrive, at de vil møde kendte mennesker, være i et miljø med højt til loftet og arbejde med stof, der ikke er vanskeligt tilgængteligt. De er måske nok talblinde, men de ved, hvem der har vundet 'Vild med dans'."

En anden vigtig tendens for praktikanterne er, at glansen er gået af Christiansborg-journalistikken.

"Det kommer bag på mig, at Altinget.dk kun har fået en ansøger (fra Journalisthøjskolen, red.). Det betyder, at politisk journalistik heller ikke er interessant mere. Christiansborg plejer ellers at have en kendthedsfaktor. I år er der kun seks ansøgere i alt til Altinget.dk."

Mønstret er genkendeligt fra andre år, for erhvervsstof og økonomi er ikke sexet stof blandt de unge. Det rammer også Reuters News i år, der kun har fået en ansøger fra Journalisthøjskolen.

Talforståelse kan testes
På Danmarks Journalisthøjskole anerkender man de studerendes ret til at vælge de praktiksteder, de vil, men overvejer at ændre optagelsesproceduren.

"Vi diskuterer, om vi kan teste ansøgernes talforståelse eller interesse for det i optagelsesprøven. Det er klart, at hvis man ikke ved hvad renter og procenter er, virker det skræmmende at skulle forklare andre om det som journalist."

Samtaler i forbindelse med optagelsesprøven kan også medvirke til at sikre en større differentiering blandt de studerende.

"Det forsonende er, at de studerende alligevel ender på steder som Børsen og bliver glade for det og opdager, at de godt kan. Så differentieringen kommer i løbet af uddannelsen, derfor er problemet ikke så stort, som det kan se ud som i første omgang," siger Pia Færing.

Ingen forklaring
På Børsen har redaktionschef, Bent Sørensen, ingen færdig forklaring på nedgangen i antal ansøgninger, men tror som Pia Færing, at det handler om en dalende interesse for erhvervsstof generelt blandt de studerende.

"Mit eneste bud er, at der interessen for erhvervstoffet er faldet. Ser man på avisens succes, burde vi være et attraktivt praktiksted, og vi har ikke ændret noget ved vores praktikforløb. Men det er klart, at man ikke kan være praktikant på Børsen, hvis man ikke har interesse for erhvervsstoffet, og det siger vi også til vores åbent hus-arrangement, og det er nok med til at skræmme nogle væk," siger Bent Sørensen.