Denne artikel er bragt i samarbejde med Morgenavisen Jyllands-Posten.

Den danske stat og TV 2 fik medhold i sit klagepunkt om, at EU-kommissionens beslutning fra 2004 ikke var tilstrækkeligt begrundet, og det var nok til at annullere hele beslutningen.

Kommissionen har simpelt hen ikke foretaget en seriøs undersøgelse af de faktiske forhold af, om overkompensationen af TV 2 gik til public service eller ej uanset udsving i TV 2's reklameindtægter.

Den manglende undersøgelse er en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter, lyder det i dommen fra EF-domstolen i 1. instans.

Påstande ikke underbygget
Samtidig har EU-kommissionen ikke underbygget sin påstand om, at niveauet af TV 2's kapitalreserve ikke har været genstand for regelmæssig kontrol fra de danske myndigheders side.

Og en tredje begrundelse går på, at Kommissionens argument om, at TV 2 i 1999 aldrig havde haft behov for at trække på sine reserver ikke egnet til at fastslå, at der var tale om statsstøtte.

Uden at tage stilling til de andre anlagte sager anullerer EF-domstolen i 1. instans dermed EU-kommissionens beslutning..

Afgørelse appelleres
De to firmaer kan dog appellere afgørelsen fra EF-domstolen indenfor to måneder, oplyser TV 2 News fra Luxembourg.

De fire sager har handlet om, at staten og TV 2 ikke accepterer Kommissionens dom om, at der har været tale om statsstøtte i TV 2's finansiering, og de har derfor lagt sag an, fordi de er imod afgørelsen. På den anden side har SBS og MTG lagt sag an for at få dommen skærpet.

Kommissionen afgjorde i 2004, at TV 2's overskud på 628 mio. kr. i årene 1995-2002 var ulovlig statsstøtte og derfor skulle tilbagebetale beløbet til staten.

Samlet blev beløbet dog 1,073 mia. kr., da 2003-overskuddet plus renter også skulle tælles med. Staten og TV 2 er uenige i, at der er tale om statsstøtte, da pengene er kommet i kassen via licensmidler.

Men det er ikke det eneste stridspunkt. Ifølge en protokol knyttet til Amsterdam-traktaten fra 1997 må det enkelte land selv bestemme, hvordan man finansierer public service-tv, men den efterfølgende retspraksis fra Altmark Trans-dommen i 2003 viser, at overkompensation i sig selv er lig med statsstøtte. Staten og TV 2 mener, at Kommissionen tager fejl af dette princip.

Markedsøkonomisk opbygning
Samtidig mener TV 2 og staten, at selve beløbet på 628 mio. plus renter og 2003-overskud var en lovlig markedsøkonomisk opbygning af egenkapital.

På den anden side står SBS og MTG, og de har også flere grunde til at anlægge sag på ny. De mener, at beløbet er for lavt, og at TV 2 skal af med endnu flere penge, og de mener, at loven om public service ikke følger EU-rettens krav, og at TV 2's programflade kun delvist er public service. Derudover mener de to fuldblodskommercielle aktører, at det er ulovligt at kompensere for public service, når man konkurrerer om tv-reklamer på et frit marked, hvor der er konkurrence mellem offentlige og private virksomheder.

Der er gået 4½ år, siden Kommissionen traf sin afgørelse i maj 2004, men selv med dagens afgørelse kan sagen tage endnu længere tid. En appel fra Retten i 1. instans til EF-Retten kan tage endnu to år. Derudover er der yderligere to sager, som handler om refinansieringen af TV 2 i 2004. Det er SBS og MTG, der har anlagt dem, men sagerne er endnu ikke nået frem til den mundtlige forhandling ved domstolen - nogle mener, at man afventer dagens dom.