Intet flertal for obligatorisk medielicens

Det virker meget usandsynligt, at en obligatorisk opkrævning af medielicensen bliver til noget. Der er bare ikke flertal for forslaget.At alle danskere automatisk skal opkræves medielicens og aktivt framelde sig, hvis de ikke ønsker at betale, ser ud til at være et dødfødt forslag.Allerede i foråret diskuterede folketingets partier muligheden, men man kunne ikke blive enige og udskød derfor forhandlingerne til denne samling.
MediaWatch

Det virker meget usandsynligt, at en obligatorisk opkrævning af medielicensen bliver til noget. Der er bare ikke flertal for forslaget.

At alle danskere automatisk skal opkræves medielicens og aktivt framelde sig, hvis de ikke ønsker at betale, ser ud til at være et dødfødt forslag.

Allerede i foråret diskuterede folketingets partier muligheden, men man kunne ikke blive enige og udskød derfor forhandlingerne til denne samling.

SF's medieordfører Holger K. Nielsen, der går ind for forslaget, tror dog stadig ikke på, at partierne kan nå til enighed om en omlægning af medielicensen.

"Den debat er død. Det er ikke på dagsordenen mere. Der var ikke enighed om det, og der var en del problemer. Det var mest de borgerlige, der satte sig imod," siger han til epn.dk.

Også hos Det Konservative Folkeparti tvivler medieordfører Henriette Kjær på, at forslaget får ben at gå på.

"Det var et forslag, som ministeren smed på bordet for at samle parterne, men Venstre meldte meget klart ud, at man ikke kunne være med til det. Så det er op til dem, hvis forslaget skal på bordet igen," siger hun.

Ifølge Holger K. Nielsen strandede forslaget også på, at Dansk Folkeparti ikke ville være med til at give Danmarks Radio de ekstra midler, som ville komme ind fra de nuværende sortseere.

Den holdning har partiet stadig, fortæller medieordfører Karin Nødgård til epn.dk.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også