'The Grid' - som en gyser fra 90'erne

Er den næste net-revolution på vej? Det er Julie Pedersen fra Copenhagen Bombay sikker på.
MediaWatch

Julie Pedersen har produceret web-serien 'Doxwise' i samarbejde med instruktør Michael Noer, der er en reality-serie om fire unge mennesker, der selv filmer deres liv, som redigeres til en serie på nettet, der er på vej med version 2 til næste år.

MediaWatch fanger hende netop som foredraget 'The Grid - Is the Next Internet Revolution Here?' slutter og en stor del af tilhørerne er sevet væk fra den meget tekniske og højtflyvende diskussion. Det handler om supercomputere, et netværk, der er 10.000 gange hurtigere end konventionelt bredbånd, så film kan downloades på et splitsekund, og den virtuelle verden i højere grad fusionerer med den virkelige.

Hvad har du lært? 

"The Grid lyder som gyserfilm fra 90'erne, jeg ville se, hvad det gik ud på og er overbevist om, at der er noget større end internettet, som vi kender det nu, på vej. I fremtiden bliver der mange flere muligheder, og vores science fiction-tanker bliver til virkelighed. Det skal vi forholde os til allerede inden for et par år.  Jeg vil gå ind i det med åbent sind, det er interessant og vil ændre verden. Et af eksemplerne er, at man i en virtuel tøj-forretning kan komme til at røre ved og fornemme tøjstoffet." 

Hvad kan du bruge det til?

"Jeg kan bruge det fremadrettet, fordi jeg arbejder med underholdning og udvikler koncepter til nettet, nu kan det være jeg skal udvikle koncepter, der egner sig til 'the grid'. Men det er svært at forestille sig præcis hvordan. Doxwise er interaktivt og brugerne påvirker historierne, med 'the grid' mødes den virtuelle verden endnu mere med den virkelige. Vi ser det også i computerspil, hvor brugerne styrer spillet, det samspil er interessant, og jeg skal hjem og researche mere om, hvordan vi kan udnytte det."

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også