eBay truer dagbladenes indtjening

Internetgigantens køb af Den Blå Avis og Bilbasen kommer til at gøre mere ondt på dagbladene end gratisaviskrigen, mener medieanalytikere.
MediaWatch

Internetgigantens køb af Den Blå Avis og Bilbasen kommer til at gøre mere ondt på dagbladene end gratisaviskrigen, mener medieanalytikere.

eBay har rettet blikket mod det 3,5 mia. kr. store danske rubrik- og bannerannoncemarked, og det kan komme til at gøre ondt på dagbladene.

"Det bliver mindst en lige så stor trussel som gratisavisernes var, når eBay kommer ind for at slås på det store milliardmarked. De gamle medier har været for dårlige til at bygge en stærk position på internet, og det bliver de nu straffet for," siger analytiker Henrik Schultz fra Kaupthing Bank til Børsen.

Han mener, at eBay kan tjene mange penge på det danske internetmarked, fordi ingen af de andre medier har formået at få en dominerende position på markedet.

"Hele rubrik- og bannermarkedet er i spil," siger Henrik Schultz.

Johnny Laursen, der står bag magasinhuset Benjamin Media, mener, at særligt dagbladene vil komme til at mærke eBays tilstedeværelse.

"Det betyder øget konkurrence fra en superstærk spiller med nye teknologier. Jeg tror ikke, at de vil overtage markedet overnight, men på sigt vil de blive en trussel for især dagbladene," siger han til Børsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også