Ny hyldest til De Sorte Spejdere

For andet år i træk blev P3-værterne Anders Breinholt og Anders Lund Madsen kåret til 'Årets danke radioværter', da Prix Radio blev uddelt.
MediaWatch
For andet år i træk blev P3-værterne Anders Breinholt og Anders Lund Madsen kåret til 'Årets danke radioværter', da Prix Radio blev uddelt. 'De Sorte Spejdere' fik prisen som afslutning på branchefestivalen Radiodays lørdag aften. Det er lytterne, der i den forgange uge har kunnet stemme på deres favoritter på Ekstra Bladets hjemmeside, og de var ikke i tvivl om, at de to radiofoniske spasmagere skulle have prisen som årets radioværter. På baggrund af citater fra avisens læsere lød motiveringen, at 'De Sorte Spejdere' får prisen "for på fremragende vis at formå at sætte landet i stå, at få gode mødre til at blive dårlige mødre, fordi de heller vil lytte radio end hente ungerne i børnehaven, og for på fremragende vis at samle nationen hver eftermiddag mellem 14 og 16 og gøre livet lettere for folk, der er ved at dø af kulilteforgiftning i landets lange motorvejskøer..." De øvrige prisvindere ved festen var fundet af juryer med repræsentanter fra hele radiobranchen. Og med sammenlagt fem ud af de ni priser blev DR det mediehus, der kunne tage hjem med flest priser til kaminhylden, oplyser DR i en pressemeddelelse. P3's 'Sport på 3’eren' hjembragte hele to priser. Værterne Ulrik Jensen, Maja Rosager og Jacob Panum samt producerne Dorthe Jeggesen og Michael Olesen fik prisen for at have leveret 'Årets nyheds- og aktualitetsprogram', og også et spot for 'Sport på 3’eren', der blev lavet op til årets Superliga-opstart på P3, modtog en pris. 'Go'Morgen P3' sikrede sig den ærefulde titel som 'Årets Radioprogram'. DR's mediedirektør Lars Grarup glæder sig over de mange radiopriser. "For DR er det vigtigt, at vi både kan være seriøse og underholdende. Det formår for eksempel 'Go'Morgen P3' og P3's sportsudsendelser efter min mening at være igen og igen, og jeg er særligt glad for netop disse priser, da det er hele radiobranchen, der har været med til at vælge vinderne," siger han. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også