McCain blev væk fra Letterman

Den økonomiske krise i USA fik den republikanske præsidentkandidat, John McCain, til at melde afbud til David Lettermans 'Late Show' i sidste øjeblik.
MediaWatch

Den økonomiske krise i USA fik den republikanske præsidentkandidat, John McCain, til at melde afbud til David Lettermans 'Late Show' i sidste øjeblik.

Det var i onsdags, at John McCain skulle have været gæst hos Davis Letterman, men aflyste to timer før showet for at redde USAs økonomi.

"Vi er kede af at fornærme Hr. Letterman, men vores kandidat har andre prioriteter for tiden," sagde McCains talskvinde, Nicole Wallace, ifølge AP.

Letterman har brugt McCains afbud som afsæt til flere spydige kommentarer - ikke mindst, fordi det viste sig, at John McCain trods krisen havde tid til et interview med en anden journalist.

"Jeg føler mig som en grim date. Jeg føler mig brugt. Jeg føler mig billig. Jeg føler mig besudlet," lyder det bl.a. fra Letterman. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også