Danske medievirksomheders lønsomhed er svundet gevaldigt de sidste 20-30 år. Det gør dem skrøbeligere end deres svenske og norske kolleger, vurderer medieanalytiker.

Dalende annonceindtægter og gratisaviskrig var med til at gøre Berlingske Media, JP/Politiken og TV 2 til tre af de ti danske virksomheder, der tabte mest på driften i 2007, som MediaWatch skrev i går. Men den ringe økonomi handler også om dårlig lønsomhed og manglende fokus på konsolidering generelt i de danske mediehuse, mener medieanalytiker Henrik Schultz.

"De danske medieselskaber er altid skrøbelige, når dårlige tider rammer, fordi de konstant har en dårlig lønsomhed, uanset konjunkturerne," siger medieanalytikeren fra Kaupthing Bank.

Lønsomhed svundet ind
For 20-30 år siden kunne de danske medieselskaber matche lønsomheden i de andre nordiske lande, men i den mellemliggende periode er der sket noget andet i Danmark, og på godt 20 år er lønsomheden svundet ind.

"Vi har udviklet os anderledes, end dem vi plejer at sammenligne os med, og EU spiller en rolle, mener jeg," siger Henrik Schultz og uddyber:

"Der er sket en europæisering af danskernes medieforbrug - det er mit bud. Vi ligner mere centrale europæiske lande med meget tv og en svag dagbladssektor. Men samtidig en stærk magasinsektor."

Medier har svært ved at samarbejde
Hovedproblemet er dog formentlig dansk modvilje mod at tage konsekvensen af nye markedsbetingelser og slå sig sammen med gamle fjender. Det undrer Henrik Schultz, at danskerne ikke har reageret, som deres svenske og norske kollegaer.

"Man har for lang tid siden været i igennem en konsolidering af de store selskaber, således at der nu er meget store selskaber i Norge og Sverige. Men det skete ikke i Danmark."

Derimod er man i Danmark fortsat med relativt små svagere enheder. JP/Politiken er en klar undtagelse, der bekræfter reglen, påpeger han.

Henrik Schultz stiller spørgsmålstegn ved logikken i dansk medieledelse i de seneste 20-30 år.

"Man nægter af uransagelige årsager at danne alliancer og arbejde sammen om f.eks. produktion og distribution, selvom det kunne nedbringe mange omkostninger. Virksomhederne vil hellere forblive relativt små og skrøbelige - men uafhængige af andre."

Problemet er dårlig hukommelse
Tidligere rektor for Danmarks journalisthøjksole, Kim Minke, der netop har udgivet bogen "Aviskrigen" og kender de danske avishuses historik, giver delvist Henrik Schultz ret, men det handler mere om mediehusenes dårlig hukommelse end manglende vilje til at slå sig sammen.

"Den helt store fejl, som avishusene historisk set har begået, er, at de ingen hukommelse har. De glemmer hvor meget deres økonomi påvirkes af økonomiske udsving. Derfor får de aldrig konsolideret sig i de gode tider, så de er rustet til de dårlige tider, der jo altid kommer. Når det sker gennemfører de i stedet lynhurtige hovsa-nedskæringer, hvor det havde været mere hensigtsmæssigt, hvis de var planlagt over længere tid," siger Kim Minke.

"Kigger man på den højkonjunktur, vi har haft i 2005 og 2006, så burde den høje økonomiske aktivitet have forgyldt en virksomhed som Berlingske, men det gjorde det ikke," siger Kim Minke, der dog ikke ser redningen i flere sammenlægninger.

"Jeg er ikke sikker på, at det havde en gjort en forskel, hvis der var sket flere sammenlægninger - de danske dagbladshuse har en rimelig størrelse allerede," siger han.