Amerikanske aviser tjener på finanskrise

De amerikanske aviser vinder uventet på finanskrisen.
MediaWatch

De amerikanske aviser vinder uventet på finanskrisen. Aviserne oplever en markant stigning i salget af helsideannoncer til banker, finansinstitutioner og børser.

Annoncesalget i kølvandet på finanskrisen er en kende atypisk, da kunderne ikke bruger deres indkøbte annonceplads på at sælge finansielle ydelser, men på at berolige eksisterende kunder, skriver Børsen.

Både Wall Street Journal, Washington Post og New York Times har de seneste dage haft helsidesannoncer fra de fleste store aktører i den finansielle verden, der har indledt kampen for at overbevise omverdenen om, at de er solide og troværdige.

Således bruger T. Rowe Price, et stort amerikansk investeringsfirma, deres annonceplads til at minde om: "Når alt kommer til alt, er der en ting, som hjælper investorer gennem de urolige tider, nemlig tillid". |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også