Slut med tvivlsomme bestseller-lister

En ny database giver nu for første gang bogbranchen og læseheste et indblik i det reelle bogsalg i Danmark.
MediaWatch

En ny database giver nu for første gang bogbranchen og læseheste et indblik i det reelle bogsalg i Danmark.

Det er Boghandlerforeningen, der netop har udsendt listen over de mest solgte bøger, og den liste adskiller sig markant fra de enkelte boghandlernes bestsellerlister, skriver Børsen.

For eksempel indtager den danske forfatter Jussi Adler-Olsens seneste bog "Fasan-dræberen" en topplacering på bestsellerlisterne hos både Arnold Busck, Bog & Ide og Politikens Boghal.

Men på Boghandlerforeningens liste er den end ikke med blandt de 20 mest solgte bøger.

Det får kritikere til at beskylde boghandlerne for at bruge bestsellerlisterne til at markedsføre bestemte bøger.

En af kritikerne er Jakob Kvist, kreativ direktør i Art People. Han kalder det "befriende", at man nu har fået en liste, der afspejler virkeligheden. Han forventer, at den nye gennemsigtighed i salget af bøger vil professionalisere branchen.

"Tidligere har vi kun kunnet lære af egne fejl, men ved at måle os med hinanden kan forlagene få luget ud i fejlskuddene og professionalisere prissætning og udgivelser," siger Jakob Kvist til Børsen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også