Montgomery afviser norske salgsrygter

I et interview med business.dk afviser Mecoms topchef, at koncernens norske aviser er til salg.
MediaWatch

I dag skriver dagbladet Børsen, at Mecoms storaktionærer vil presse selskabet til at sælge de norske aviser i avisgruppen Edda Media for at høvle af på Mecoms store gæld.

Men bestyrelsesformand David Montgomery maner nu rygterne i jorden og kalder salgssnakken for propaganda.

"Man kan pege på mange medievirksomheder, der har en meget højere gældssætning, end vi har. Vi har et konservativt gældsniveau, og vi er i stand til at servicere vores gæld. Så vi er ikke under pres," siger David Montgomery til Business.dks Anders Heering.

Derfor har Mecom ingen grund til at sælge;

"Vi har hverken nogen specifikke eller makroøkonomiske grunde til at sælge noget. Vi er ikke anderledes end andre virksomheder. Det globale marked påvirker alle forretninger, men det er ikke noget specifikt problem for Mecom," siger David Montgomery.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også