Tilkøbsprodukter er vejen frem for aviserne

Det vigende avissalg herhjemme har fået flere mediehuse til at prøve kræfter med salg af tilkøbsprodukter som dvd'er.
MediaWatch

Det vigende avissalg herhjemme har fået flere mediehuse til at prøve kræfter med salg af tilkøbsprodukter som dvd'er.

Inspirationen er kommet fra lande som bl.a. Sverige, England og Frankrig, hvor avisen El Pais nu bygger op mod 30 pct. af indtjeningen på salg af tilkøbsprodukter, skriver Børsen Mediemarked.

Tilkøbsprodukter sælges både fra nye netbutikker, som Berlingske Media og JyskeVestkysten netop har lanceret, og fra kioskhylderne. Ekstra Bladet har hen over sommeren solgt dvd'er med afsnit af DRs populære tv-serie 'Rejseholdet'.

"Vi har afprøvet det her i sommer med en dvd-serie, og det er gået godt. Vi har solgt flere aviser, og vi har solgt rigtig mange dvd'er," siger chefredaktør Poul Madsen.

Medieprofessor på RUC, Jørgen Poulsen, siger til avisen, at det er på høje tid, at mediehusene søger nye veje.

"Man må sige, at det er en falliterklæring for den gamle avisforretningsmodel. Men i det aviserne har bragt sig selv i en situation, hvor de i dag er alt for sårbare over for den strukturelle og konjunkturelle udvikling, bør de udnytte enhver mulighed for ekstra indtjening," lyder det fra Jørgen Poulsen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også