Facebook kan koste jobbet

Hvis du søger job, skal du måske overveje at fjerne mindre flatterende billeder fra din Facebook-profil.
MediaWatch

Hvis du søger job, skal du måske overveje at fjerne mindre flatterende billeder fra din Facebook-profil.

Arbejdsgivere kan nemlig finde på at fravælge jobansøgere på baggrund af deres internetprofiler.

Det viser en international undersøgelse som jobportalen Careerbuilder.com har foretaget. Af de 3.100 atbejdsgivere, der deltager i undersøgelsen, er det næsten hver fjerde, der svarer, at de bruger internettet til at researche på deres ansøgere, skriver metroXpress.

Og 34 procent af dem, der bruger internettet til at researche, vedkender sig, at de har fravalgt en potentiel medarbejder på grund af de informationer, de finder på Facebook og MySpace.

Også i Danmark bruger arbejdsgiverne Facebook og MySpace, når de skal have besat ledige stillinger, fortæller Nikolaj Henum, kommunikationschef ved Adecco, som er Danmarks største rekrutteringsvirksomhed.

"Man bruger det som et supplerende redskab - på linje med straffeatester og referencer fra tidligere arbejdsgivere - hvis der er udsagn man gerne vil have dokumenteret," siger han.

Det, der især kan være med til at forringe chancerne for et job, er oplysninger om, at den jobsøgende tager stoffer eller drikker, provokerende eller upassende billeder eller dårlig evne til at formulere sig. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også