Medieugen: Gratisaviskrigen er blodigere end den "gamle" aviskrig, mener tidligere rektor for Journalisthøjskolen, Kim Minke, hvis bog 'Aviskrigen' udkom i denne uge.

Hvilken medie-branchebegivenhed i løbet af ugen var den vigtigste set med
dine øjne og hvorfor?

Det er stadig Nyhedsavisens lukning, der spøger. Efterspillet med påstanden om, at Morten Lund skulle have fået et tilbud fra Montgomery om et stort beløb for at lukke Nyhedsavisen, hænger i luften med mange flere afledte spørgsmål. Bortvisningen af Svenn Dam fra moderselskabet 365 Media Scandinavia er dramatisk og bringer åbenbart mange andre fra inderkredsen på banen med kommentarer og påstande.

Et eller andet sted har det formodningen imod sig, at Montgomery skulle være så bundløst dum at tilbyde Morten Lund og hans medinvestorer penge. Jeg er ikke ekspert i konkurrencelovgivning, så juridisk ved jeg ikke, hvordan sådan noget ville blive set på. Men politisk - med et år til der skal ligge et beslutningsgrundlag om fremtidens mediestøtte fra Rambøll Management og medieforskerne Anker Brink Lund og Preben Sepstrup - ville det være intet mindre end stupidt at skabe det indtryk, at dagbladsbranchens samfundsrolle
og momsfritagelsen bliver sjakret med på sådan en Klondyke-maner.

Montgomery blev i år udråbt til landets mest magtfulde medieperson i en undersøgelse bestilt af fagbladet Journalisten. Jeg tror ikke på, at han og hans danske rådgivere ville kunne finde på det.

Hvilke andre begivenheder i mediebranchen var vigtige og hvorfor?

Vi fik en ny kulturminister. I omtalen af, hvad hun skal i gang med, var der den sædvanlige overbetoning af radio og tv-området, som for mange er synonymt med "medierne".

Hvilke vigtige branchenyheder, er du stødt på, som danske medier ikke har dækket?

Magtkampen mellem den nu Murdoch-ejede Wall Street Journal og New York Times tager til i styrke, og Murdoch går efter struben. NYT er en hjørnesten for mange danske mediers overvågning af internationale forhold, så det skal vi følge med i.

Hvad er den bedste og den værste dækning af en historie, du har oplevet i danske medier denne uge?

Den bedste og den værste er i dette tilfælde den samme, fordi den er så problematisk. Det er dækningen af Roskilde Bank og mere generelt af den danske banksektors situation. Børsen havde torsdag en historie om, at "tysk storbank smækker kassen i for danske banker." Der var flere sidehistorier, men det var denne, der vandrede videre i andre medier. Børsen-artiklens
sidebemærkning om, at det sker som led i en større neddrosling, kommer ikke med i den korte Ritzau version.

I dag kan avislæserne i Politiken se, at det er "Slut med tysk kredit til danske banker." RB-Børsen versionen bringes af flere aviser: "Senest har den tyske storbank HSH Nordbank, som
gennem de senere år har lånt penge til omkring 50 af Danmarks cirka 150 banker, strammet op på sine betingelser for at låne til danske banker i kølvandet på den globale finanskrise og i særdeleshed Roskilde Banks kollaps."

Det er jo rigtigt dårligt nyt for danske bankkunder og de mange bankaktieejere. Og de må få det indtryk i dag, at den tyske bank har haft specielt fokus på Danmark og de danske banker og har truffet en for dem negativ beslutning.

Men spenderer man en halv time i selskab med den tyske banks hjemmeside og de tyske aviser, som i onsdags rapporterede om bankens store spareplan med i første omgang 750 afskedigelser, fremkommer et andet indtryk.

HSH Nordbank er for 60% vedkommende ejet af byen Hamburg og delstaten Schleswig-Holstein. Den har også en stor amerikansk investor, og den har strukturelle udfordringer før den snart skal børsintroduceres. I øjeblikket skærer den kraftigt ned på alle udlandsaktiviteter især i Asien. Kontorerne i Oslo, Riga og Tallinn opgives. I København er det faktisk mindst dramatisk, der nedbemandes afdelingen blot til en "branch light". "Tysk storbank tror stadig på den danske banksektor", kunne man også sige.

Når jeg kalder dækningen problematisk er det af to grunde. Begivenhederne i den tyske bank er komplekse og kan give anledning til vilkårligt tonede tolkninger, når der lægges en dansk vinkel nedover. Der er simpelthen brug for en bedre varedeklaration på den danske del af journalistikken, hvor kildegrundlag og anledning træder meget tydeligere frem.

Den anden grund: journalistikken og den offentlige mening er jo medspiller i krisekonjunkturen og kan forstærke eller svække symptomerne. Derfor er det vigtigt, at journalistikkens grundlag er gennemsigtigt, og at der ikke sker en ganske vist interessevækkende, men også misvisende dansk vinkling, som ikke er velbegrundet.

Ugens aktuelle: Er disse dages gratisaviskrig mere bloddryppende end den "gamle" aviskrig, din bog omhandler?

I direkte pengeforbrug er den mere bloddryppende, ja. Men aviserne har tabt status i samfundet, så det opleves mindre dramatisk. I begyndelsen af 1990'erne købte Politiken Frederiksborg Amts Avis af Klaus Riskær, men videresolgte den straks. En social-liberal udgiver som Politikens Hus kunne ikke rumme en venstreavis som FAA.

I dag griner vi vel lidt af, at man kunne tage avisudgivelse og politiske holdninger så alvorligt. Og med tilsvarende ulidelig lethed betragter publikum den nye aviskrig.