Eksperter kritiserer TV 2's helseprogrammer

TV 2's kommende programserier om sundhed møder kritik fra ernæringseksperter.
MediaWatch

TV 2's kommende programserier om sundhed møder kritik fra ernæringseksperter. De mener, at TV 2 glemmer kildekritikken, fordi kanalen fremhæver omdiskuterede kostråd på landsdækkende tv.

TV 2 har i to nye sundhedsprogrammer taget udgangspunkt i den populære bog 'Kernesund Familie - sådan'.

Men det er der to problemer i, mener Gitte Gross, der er leder af Viffos - det nationale videnscenter for sundhed og fødevarer.

"Det er jo uvurderligt, hvad det her kommer til at give forfatterne i gratis reklame. Det er en ting. En anden ting er, at man som kanal så aktivt promoverer private kostråd, som på flere punkter er udokumenterede og ligger langt fra myndighedernes anbefalinger," siger hun til Børsen.

Også Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen er betænkelige ved de private kostråd, som programmerne vil promovere. Selvom nogle af rådene ligger på linje med de nationale kostråd, er der også mange idéer, der ikke er belæg for.

"TV 2 påtager sig et stort ansvar, hvis de promoverer udokumenterede påstande fra forskellige kostplaner. Tv er et utroligt stærkt medie, og det er ikke sikkert, at alle får fat i rådene og den sammenhæng, de skal ses i. At det har virket for en familie er ikke det samme som at sige, at det er god idé for hele befolkningen," siger kontorchef fra Fødevarestyrelsen Else Molander.

TV 2's programchef Keld Reinicke siger, at TV 2 er opmærksom på de problemer, der kan være i konceptet. Han understreger, at der bliver udøvet kildekritik og lyttet til eksperter.

"Omvendt vil det være dumt at ignorere de populære koncepter, da de er en del af en bred sundhedsbølge, men det er klart, at det aldrig må stå alene. Det kommer de heller ikke til," lover Keld Reinicke. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også