Carina Christensen ny kulturminister

Den tidligere transportminister Carina Christensen (K) bliver ny kulturminister.
MediaWatch

Den tidligere transportminister Carina Christensen (K) bliver ny kulturminister.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) præsenterer klokken 11 sin nye regering for dronningen.

Ifølge Ekstra Bladet var Carina Christensen ikke Foghs førstevalg til posten som kulturminister. Den konservative kulturordfører Henriette Kjær var blevet spurgt forinden, men havde takket nej.

"Jeg er glad for at være politisk ordfører. Det holder jeg mig til i første omgang," siger Henriette Kjær til Ekstra Bladet.

Den konservative gruppeformand og finansordfører, Lars Barfoed, gør comeback som minister. Han bliver ny transportminister.

Efter Bendt Bendtsens afgang i går bliver partileder Lene Espersen ny økonomi- og erhvervsminister, mens Brian Mikkelsen bliver justitsminister.

Der bliver ingen ministerrokader blandt Venstre-ministrene. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også