Nyhedsavisens journalister uden løn for august

De ca. 50 journalister på Nyhedsavisen fik ikke udbetalt deres løn for august måned.
MediaWatch

De ca. 50 journalister på Nyhedsavisen fik ikke udbetalt deres løn for august måned. Medarbejdernes tillidsmand regner dog med kompensation.

"Som det ser ud lige nu, så har vi arbejdet gratis i august," siger tillidsrepræsentant Morten Olsen til Journalisten.dk.

Enkelte ansatte opdagede allerede fredag, mens de var på arbejde, at der ikke var gået penge ind på deres konti. Men det blev slået hen, da der fredag kom meldinger fra hovedaktionær Morten Lund om køb af metroXpress.

Morten Olsen ved dog endnu ikke, hvordan medarbejderne bliver kompenseret.

"Lige nu ved jeg ikke mere end nogen som helst andre. Jeg håber, vi bliver meget klogere, når jeg har været til orienteringsmøde på Nyhedsavisen kl. 10 her til formiddag. Jeg mangler også at få kontakt til Journalistforbundet. Og så er jeg ikke specielt godt inde i det her, for jeg er først startet som tillidsrepræsentant for to uger siden," siger han.

"Som det ser ud lige nu, så har vi arbejdet gratis i august. Men jeg går ud fra, at vi bliver kompenseret for det. Om det bliver Morten Lund, de udenlandske investorer eller Lønmodtagernes Garantifond, det ved jeg ikke. Det skal vi have afklaret her til formiddag," siger han. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også