Rolling Stone i nyt format - og med ny udgiver

Will Schenck bliver den nye udgiver af magasinet Rolling Stone, der har oplevet faldende annoncesalg.
MediaWatch

Will Schenck bliver den nye udgiver af magasinet Rolling Stone, der har oplevet faldende annoncesalg.

Schenck har udgivet magasinet Men’s Journal siden oktober 2005 og efterfølger Ray Chelstowski som udgiver af Rolling Stone. Ifølge Wenner Media, der står bag Rolling Stone, søger Chelstowski nye karrieremuligheder. Det skriver AdvertisingAge.

Udskiftningen sker på et kritisk tidspunkt for magasinet, ikke kun fordi annonceindtægterne er faldet 20 procent fra januar til august i forhold til samme periode sidste år ifølge tal fra Media Newsletter Industry.

For selvom Rolling Stone gik en smule op i oplag i første halvår i år i forhold til samme periode sidste år, så faldt salget fra avisstande og kiosker med 6,6 procent i samme periode. Og løssalget anses generelt som en god indikator for et magasins levedygtighed.

Fra oktober går Rolling Stone ind i en ny æra, idet det udkommer i et nyt format og går fra det velkendte storformat.

Annoncesalget på magasinet Men’s Journal steg i øvrigt knap 30 procent, da Will Schenck var ved roret. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også