Den 2. Radio i muligt samarbejde med JP

DR laver ikke længere god nok radio, mener "DR-udbryderne" bag netradioen Den 2. Radio.
MediaWatch

DR laver ikke længere god nok radio, mener "DR-udbryderne" bag netradioen Den 2. Radio.

Den 2. Radio kan lige nu kun høres på netadressen af samme navn. Det kan dog hurtig ændre sig, bekræfter journalist Bent Hansen, der er den ene af Den 2. Radios bagmænd, over for Børsen.

Det kan nemlig blive til et samarbejde i forbindelse med Jyllands-Postens nye radiostation JP Radio, der går i luften på FM-båndet i begyndelsen af september.

Bred ekspertise

Journalist og forfatter George Metz er bestyrelsesformand i Den 2. Radio. Han mener, at radioen udfylder et hul, som DR har efterladt.

"Vi har en ekspertise inden for alt - DR skilte ikke sig jo ikke blot af med de ældre, de skilte sig også af med ekspertisen, erfaringen og den faglige viden," påpeger George Metz.

Og Den 2. Radio kan noget særligt, fastslår Jytte Nordholt, der tidligere var radiotekniker i DR, men i dag også hører til holdet bag Den 2. Radio.

"Vores programmer emmer af lyst, viden og engagement, så lytterne straks får en fornemmelse af, at det her er spændende," lyder det fra Jytte Nordholt.

Den 2. Radio gik i luften 1. maj. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også