Sorte skyer over Mecom

Med et aktiefald på cirka 18 procent blev den britiske aviskoncern Mecom sendt til tælling på Londonbørsen.
MediaWatch

Med et aktiefald på cirka 18 procent blev den britiske aviskoncern Mecom sendt til tælling på Londonbørsen.

Det skete, efter Mecom i går fremlagde sit halvårsregnskab, skriver Børsen. For selv om selve resultatet i hovedtræk var tilfredsstillende, var forventninger til fremtiden ikke lyse, og det fik markedet til at reagere.

"Mecom er blevet mere forsigtige i sit outlook, og de fleste af selskabets markeder ser forholdsvis usikre ud. Det er ikke noget, markedet kunne lide," siger en analytiker i en investeringsbank i London til Børsen.

Regnskabet fra Berlingske-ejerne har allerede fået kontrollerede medejer af Nyhedsavisen Morten Lund i blækhuset. Han varsler dommedag for Berlingske og mener, at Berlingske Media "er begyndt på en nedadgående dødsspiral".

Og netop Nyhedsavisen kan være med til at gøre livet surt for Berlingske, vurderer Jane Ravn, der er print director i Mediaedge:cia.

"De tre primære printmedier, Berlingske Tidende, B.T. og Urban har det meget svært. Det er blevet meget værre i år, og nedturen er slet ikke slut. Især ikke nu, hvor Nyhedsavisen rent faktisk er kommet tilbage efter sommerferien," lyder hendes vurdering.

Torsten Lehrmann fra Kunde & Co mener, at Berlingske Media måske ligefrem står over for en endnu større afklapsning i andet halvår. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også