Trine Gregorius i DR's bestyrelse

Trine Gregorius er blevet valgt ind i DR's bestyrelse, hvor hun afløser borgmester Finn Aaberg.
MediaWatch

Trine Gregorius er blevet valgt ind i DR's bestyrelse, hvor hun afløser borgmester Finn Aaberg.

Det er den socialdemokratiske ledelse, der har udpeget 50-årige Trine Gregorius, der er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1989.

Hun var i en lang årrække ansat på DR ved bl.a. Radioavisen, P3 og som vært på en række tv-programmer. Derudover har hun været tilknyttet TV 2 bl.a. som vært på programmerne Rigets Tilstand og Rottweiler.

Trine Gregorius har også været kulturredaktør på B.T. og er bl.a. forfatter til romanen "Den som tier".

"Med Trine Gregorius får DR et meget kompetent bestyrelsesmedlem, som kender DR's organisation indefra og samtidig har erfaringer fra såvel TV 2 som et privat produktionsselskab. Det giver hende en stor mulighed for at bidrage positivt til DR's udvikling," siger Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også