Svenske Aftonbladet med bedste resultat nogensinde

Aftonbladet skovler penge ind. I andet kvartal fik den svenske avis et resultat på 155 mio. svenske kroner. Det er 99 millioner kr.
MediaWatch

Aftonbladet skovler penge ind. I andet kvartal fik den svenske avis et resultat på 155 mio. svenske kroner. Det er 99 millioner kr. bedre end sidste år.

"Det bedste er, at alt går godt samtidigt," siger vicedirektør Carls Gylfors til Resume.se.

Efter et mareridtsår i fjord med fiaskosatsninger på TV7 og gratisavisen Punkt SE er der nu sat fart på indtjeningen.

I årets første kvartal blev resultatet således 92 mio. kr. - en forbedring på 84 mio. kr. i forhold til samme periode året før.

"Vi er enormt glade. Alle led i koncernen går bedre end sidste år, og det er dejligt, at vi har så god en evne til at generere nye indtægter," siger Carl Gylfors.

Avisens oplag er ellers faldet med 4,1 procent siden sidste år. Men det har Aftonbladet hentet ind ved at hæve prisen på avisen. Samtidig er annonceindtægterne steget med otte procent, hvilket er bedre end det generelle marked.

Vicedirektøren tilføjer, at bestræbelserne på at holde omkostningerne nede, sammen med indtægter fra salg af andre produkter som f.eks. DVD-film har bidraget til den øgede indtjening. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også