Berlingske bor dyrt i Pilestræde

Det er ikke billigt at have nyt domicil i centrum af København.
MediaWatch

Det er ikke billigt at have adresse i centrum af København. Det må Berlingske Tidende sande, efter renoveringen af avisens hus i Pilestræde.

Avisens ejer, Mecom, oplyser, at koncernen skal betale 12.454.000 kr. om året i husleje frem til 2017 til ejendomsselskabet Jeudan, der har stået for ombygningen af domicilet.

Mens ombygningen stod på, holdt Berlingske Medias fem aviser og de fleste af 800 ansatte til på Titangade på Nørrebro. Havde koncernen valgt at bosætte sig i de omgivelser, så ville man spare omkring 40 pct. på huslejen, vurderer en københavnsk ejendomsmægler ifølge Børsen.

Berlingskes koncernchef, Lisbeth Knudsen, siger til avisen, at man samlet set opnår besparelser ved at kunne samle alle afdelinger i huset på Pilestræde, men at adressen også er fastholdt på grund af stedets historie.

"Berlingske er udkommet herfra siden 1763, og den lange historie betyder noget for avisernes rødder og selvforståelse," siger hun. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår