Mediabureauerne har vokseværk

Bruttoavancen steg med 14 procent for de danske mediabureauer i 2007.
MediaWatch

2007 var et godt år for de danske mediabureauer. Bruttoavancen steg med hele 14 procent for gruppen.

Det er et godt stykke over fremgangen på otte procent hos 65 reklamebureauer, viser en omfattende analyse, som Bureaubiz har foretaget.

Analysen indbefatter i alt 87 bureauer med en samlet bruttoavance på 2,9 mia. kr.

Samtidig med det fornemme resultat oplevede mediabureauerne dog, at deres samlede lønomkostninger steg endnu mere. De steg nemlig med 21 procent som følge af 12 procent flere medarbejdere, der fik en gennemsnitlig lønfremgang på otte procent.

Derfor fulgte bundlinjen ikke med. Primær drift faldt med 1,5 procent, mens resultat før skat steg med 1,5 procent, viser analysen.

"Bureauerne har gearet sig til øget vækst. Det interessante bliver, om vi kan levere varen i et økonomisk klima, der bevæger sig på kanten af en recession", siger Jonas Hemmingsen, der er nordisk chef for Mediacom og næstformand i Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også