Kinesiske kilder risikerer tæsk

De kinesiske myndigheder gør livet surt for udenlandske journalister.
MediaWatch

De kinesiske myndigheder gør livet surt for udenlandske journalister. Kinesere risikerer tæsk, arbejdslejr og fængsel for en kritisk udtalelse.

Den nye medielov fra 2007 giver blandt andet interviewfrihed for udenlandske journalister og har gjort det lettere for journalisterne at arbejde, men der er ingen lov, der giver kineserne rettigheder, og det kan være direkte farligt for kilderne at udtale sig.

"Med et pænt ord hedder det chikane. Det dækker over, at politiet bortfører dig i nogle timer og tæsker dig." siger Kim Rathcke Jensen, korrespondent ved Berlingske Tidende, som Journalisten har talt med.

Han vurderer, at de kinesiske myndigheder inden for de seneste måneder og uger har sænket grænsen for, hvad de opfatter som en trussel, skriver Journalisten.

Det fører til vanskeligheder som for eksempel selvcensur, der opstår, når kineserne føler sig presset af styret.

Journalisten har talt med fire danske korrespondenter, der alle har eksempler på myndighedernes kontrol med de kinesiske borgere. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også