BBC får kæmpebøde for konkurrencefusk

Den britiske mediegigant BBC har fået en kæmpebøde for at fuske med konkurrencer på stationens tv-og radiostationer. Sagerne handler blandt andet om, BBC har fusket sig frem til kampagnevindere i
MediaWatch

Den britiske mediegigant BBC har fået en kæmpebøde for at fuske med konkurrencer på stationens tv-og radiostationer.

Sagerne handler blandt andet om, BBC har fusket sig frem til kampagnevindere i indsamlingskonkurrencer – og har afviklet SMS-konkurrencer i båndede tv-shows, hvor seerne troede, at de havde en mulighed for at vinde.

Det britiske svar på det danske Radio og tv-nævn, Ofcom, har derfor idømt stationen en bøde på 3,8 mio. kr. for forseelsen, skriver The Daily Telegraph.

I udtalelsen fra Ofcom hedder det blandt andet, at BBC har brudt de etiske regler for konkurrencerne, der ikke er blevet afviklet på en troværdig eller fair måde.

De fremhæver, at stationen har fundet på navne på vindere i konkurrencer, som det reelt var umuligt at medvirke i for offentligheden – når folk fra produktionsholdet da ikke selv har medvirket i konkurrencen.

Samtidig kritiseres selskabet for i mindst tre tilfælde at have afviklet quiz-programmer med konkurrencer fra bånd, selvom seerne blev fortalt at det var live.

Samtidig har BBC blandet sig i en række afstemninger på BBC's hjemmeside. Blandt andet i en konkurrence for børn, hvor man skulle navngive en kat. Her blev afstemningen fikset, så katten kom til at hedde 'Socks' – selvom seerne ønskede den skulle hedde 'Cookie'.

BBC's generaldirektør Mark Thompson har indtil videre suspenderet alle mediehusets SMS og telefon-konkurrencer.

Den britiske skandale har ført til fyringer af en række chefer i BBC, og en række stjerneværter er også belastet. Det britiske politi har nu indledt en efterforskning af de værste svindelnumre. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også