Nyhedsavisen-investor: Dristig og visionær

Tim Draper, der står bag Nyhedsavisens nye investor Draper Fisher Jurvetson (DFJ), vil vende branchen på hovedet.
MediaWatch

Tim Draper, der står bag Nyhedsavisens nye investor Draper Fisher Jurvetson (DFJ), vil vende branchen på hovedet.

Selskabet med hovedkvarter i Silicon Valley i Californien har tidligere investeret i megasucceserne Hotmail og Skype - og dermed været med at til at ændre på den måde, vi kommunikerer med hinanden på kloden over, skriver Business.dk.

I dag er selskabet vokset til 33 kontorer over hele verden og bestyrer selv investeringer for 5,5 mia. dollar.

I maj måned løftede stifteren Tim Draper over for internet-tv-stationen vator.tv lidt af sløret for, hvad han går efter, når han investerer.

"Personligt leder jeg efter noget, der kan vende en industri eller branche på hovedet," sagde han dengang Draper og nævnte netop mediebranchen som et oplagt eksempel:

"Mediebranchen er blevet en tyfon af kaos, og netop nu er et virkelig interessant tidspunkt for en iværksætter, der kommer og siger: Vent, det har aldrig rigtig fungeret på denne måde, lad os prøve noget andet."

Først og fremmest er det potentiale til at udvikle et selskab til en stor forretning, der driver Draper og Co.

"Når vi ser en business-plan er første spørgsmål: Kan dette blive en enorm forretning? Kan det blive en global monster-business? Vi leder efter en størrelse, et totalt marked til rådighed på mindst en mia. dollar. Der skal være mulighed for at skabe stor værdi på lang sigt," sagde han.

Næste skridt er at se på personlighederne bag selskabet.

"De skal være fuldstændig drevet af det, de laver. Er de bare opportunister? Eller er projektet noget, som de dybt i deres sjæl vil have til at ske her på jorden – så de ikke tænker på pengene, men bare tænker: Go, go, go, det her skal simpelthen ske," siger han og fortsætter:

"Vi har før set, at dem der kun var med for at tjene penge, de forlod den synkende skude. Men dem, der havde en mission og visioner for fremtiden, de var stadig med i 2005, selv om de måske havde været nødt til at fyre og ændre produktet eller måske ændre på hele virksomheden i 2001 (da IT-boblen brast, red.)." |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også