Nyhedsavisen vil på børsen

En børsintroduktion blev redskabet, der løsnede den livstruende konflikt mellem Nyhedsavisens investorer. Konflikten omkring et gældsbrev på 250 mio. kr.
MediaWatch

En børsintroduktion blev redskabet, der løsnede den livstruende konflikt mellem Nyhedsavisens investorer.

Konflikten omkring et gældsbrev på 250 mio. kr. blokerede længe for en refinansiering af det underskudsplagede selskab bag Nyhedsavisen.

Konflikten var også årsagen til, at Nyhedsavisen ikke afleverede regnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i tide.

Finansdirektør Lars Lindstrøm forklarer, at regnskabet ikke blev færdigt til tiden, da forhandlingerne med de tidligere islandske ejere trak ud.

"Forhandlingerne har taget så lang tid, fordi vi har skullet blive enige med islændingene om, hvor meget deres ejerandel skal udvandes," siger Lars Lindstrøm til business.dk.

Løsning på den gordiske knude var at gøre værdien af gældsbrevet afhængig af selskabets værdi ved en børs-introduktion, skriver avisen. Samtidig træder en ny investor ind i selskabet, og det tidligere islandske moderselskabs ejerandel reduceres samtidig fra de nuværende 49 pct. af aktierne til kun 15 pct.

Med den nye investor på plads mangler der nu kun formaliteter, før et regnskab kan afleveres.

Ifølge Business.dk skal en overførsel fra den nye investor blot registreres af Nyhedsavisens revisor, så kan et anmærkningsfrit regnskab afleveret til Erhvervs- og selskabsstyrelsen. Navnet på den nye investor vil blive offentliggjort samtidig med, oplyser selskabet.

Nyhedsavisen skulle senest have afleveret regnskab i starten af sidste uge, men det skete ikke. Imens er bestyrelsen blevet pålagt bøder, og hele selskabet er i dag truet af tvangsopløsning. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også