Tv-krig skudt i gang

TV 2 og DR1 tørner sammen fredag den 29. august i den første og måske afgørende forsmag på efterårets tv-krig.
MediaWatch

August bliver måneden, hvor kampen om seerne for alvor går i gang.

15. august blænder DR op for 'Talent 2008', mens TV 2 venter til 29. august med at sende 'Vild med dans', skriver eb.dk.

DR får scenen nogenlunde for sig selv de første to uger, men 29. august melder TV 2 sig altså ind i kampen med en ny udgave af det sikre hit 'Vild med dans' - Denne gang med statsministerfruen Anne-Mette Rasmussen og Oliver Bjerrehus som trækplastre.

Begge shows har stor seer-appeal, og vil mange seere formentlig allerede nu begynde at forfatte klager ind til stationerne, fordi de to programmer vil blive vist samtidig.

Men programcheferne er klar til at tage den kritik i stiv arm.

"Vi tror på, at 'Vild med dans' løber med seerne kl. 20, og så må DR selv om, hvornår de lægger 'Talent 2008'. Vi kan ikke tage hensyn til seerne her," har Gitte Madsen fra TV2 tidligere udtalt.

Og kollegaen fra DR Ulla Pors er på samme linje.

"Folk må vælge," siger hun. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også