EU ensretter rettigheder til musik

EU har netop vedtaget et nyt regelsæt for handlen med rettigheder til musik i medlemslandene.
MediaWatch

EU har netop vedtaget et nyt regelsæt for handlen med rettigheder til musik i medlemslandene. Reglerne kan gøre det lettere at drive danske radiostationer.

Reglerne gør op med det nuværende system, hvor musikrettighederne skal forhandles individuelt med lokale rettighedshavere i de enkelte EU-lande.

De er i første omgang målrettet handlen med digitaliseret musik (MP3 og lignende), men rammer også handlen med rettigheder for internetradioer, samt radioer der sender via satellit og kabel. Det skriver Digitalspy.

Reglerne tvinger rettighedshaverne til at tillade handel med musik på tværs af landegrænserne, og skal således øge konkurrencen om musik-rettighederne i Europa.

Ifølge en række kunstnerorganisationer vil reglerne svække kunstnernes indtjening ved at gøre det lettere for store musikhandlere at monopolisere salget på europæisk plan. Samtidig frygtes det, at det kan være med til at rykke balancen mellem nationalt baserede og internationale radiostationer. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også