Baronesse-reality på Kanal 4

Baronesse Caroline Fleming vil i en ny programserie på Kanal 4 bytte liv med en 'almindelig kvinde'.
MediaWatch

Baronesse Caroline Fleming vil i en ny programserie på Kanal 4 bytte liv med en 'almindelig kvinde'.

Mens den såkaldt 'almindelige' kvinde kan se frem til en luksusoplevelse for livet med lækre biler og skønhedsbehandlinger, tilfører baronessen, med sin stil og etikette, kvindens hjem og familie en vitaminindsprøjtning, skriver SBS i en pressemeddelelse.

Som ambassadør for den gode smag flytter Baronesse Caroline Fleming ind i kvindens hjem og retter op på familiens indretning, stil, tøj og manerer. Det bliver hendes opgave at vise, hvordan små tiltag kan gøre hverdagen skønnere og føre overskuddet tilbage i familien. Og trods Baronessens blide og venlige udstråling er hun ikke bleg for at tage hånd om problemerne og give både mand og børn ren besked.

Mens Baronessen tager sin tørn med mand, børn og hus, opholder den pågældende kvinde sig i luksuriøse omgivelser, hvor hun får mulighed for at leve som en baronesse med al den luksus, det indebærer. Hun vil få en personlig make-over, udsøgte middage og køre i lækre biler.

Når missionen er overstået, vil en veludhvilet og fornyet kvinde kunne vende hjem og opleve, at baronesse Caroline Fleming har været på spil og givet både hus og familie en opfriskning og skub i den rigtige retning. Hele familien vil stå tilbage med en masse fantastiske oplevelser, når baronessen takker af og forlader hjemmet. Og herefter er det op til familien selv at vedligeholde og fastholde de nye spilleregler.

"Vi er rigtig glade for at få Baronesse Caroline Fleming med her hos os på Kanal 4, og det program, hun skal lave, passer perfekt til både hende og til os," siger Kanalchef Anette Kokholm, der opfordrer kvinderne til at holde på mændene i tv-stuen, når programmet kommer:

"I "Baronessen flytter ind" er der noget at glæde sig til for både kvinder og mænd, for det er ikke bare kvinderne, Caroline tager under kærlig behandling - mændene får også en make-over af Baronessen. Så jeg håber, der er mange par, der vil more sig sammen over vores nye program," siger Anette Kokholm.

'Baronessen flytter ind' kan opleves på Kanal 4 til efteråret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også