TV 2: Færre genudsendelser til sommer

TV 2 melder nu ud, at sommeren byder på færre genudsendelser end normalt - det skyldes især den store sportssommer i år.
MediaWatch

TV 2 melder nu ud, at sommeren byder på færre genudsendelser end normalt - det skyldes især den store sportssommer i år.

Transmissionerne fra EM i fodbold, Tour de France og OL i Beijing gør, at kanalen ikke er nødt til at ty til så mange genudsendelser i år for at dække sendefladen.

I juni har EM-fodbolden betydet, at genudsendelser på TV 2 har udgjort 19 procent i tidsrummet klokken 18-24. I samme periode i 2007 var genudsendelsesandelen på 30 procent.

Men det er ikke kun sportstransmissioner og -magasiner, der udgør de nye udsendelser på TV 2.

F.eks. sender TV 2 danske udsendelser som f.eks. serien 'Vores første barn' og udenlandske programserier som f.eks. de new zealandsk/australske familieprogrammer 'Vild med løver', 'Gordon Ramsays køkkenmareridt', 'Den hemmelige millionær' og reportageserien 'Hertuginden'.

Endelig sender især 'Go’ morgen Danmark' og 'Go’ aften Danmark' en stor del af sommeren, oplyser programplanchef Susan Duelund. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår