Politikerne godkender TV 2-lån

Den økonomiske redningskrans for TV 2 i form af et statslån er mandag eftermiddag blevet godkendt af Folketingets Finansudvalg. Dermed er driften af TV 2 indtil videre sikret.
MediaWatch

Den økonomiske redningskrans for TV 2 i form af et statslån er mandag eftermiddag blevet godkendt af Folketingets Finansudvalg.

Dermed er driften af TV 2 indtil videre sikret.

Ifølge tv2.dk blev beslutningen om at give tv-stationen et lån vedtaget enstemmigt. Men med lånet følger også en kulegravning af tv-stationens økonomi.

Finansudvalget har nemlig bedt Rigsrevisionen om at indlede en undersøgelse af, hvad der gik galt med TV 2's økonomi, dengang Per Mikael Jensen stod i spidsen for TV 2. Under ham udvidede TV 2 blandt andet med TV 2 News og en radiokanal.

Kristian Thulesen Dahl (DF), der er formand for udvalget, lægger ifølge tv2.dk ikke skjul på, at en revi­sorundersøgelse blandt andet skal kortlægge, om tidligere bestyrelsesmedlemmer personligt kan drages til ansvar for den økonomiske situation, som TV 2 er havnet i.

Det er kulturministeriet, der formelt bevilger TV 2 det nye lån. Rigsrevisionen er uafhængig af ministeriet og sorterer direkte under Folketinget. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også