Mere journalistik på RUC

TEMA: Journalistuddannelsen på RUC får kritik for manglende fokus på elektroniske medier. Det vil studieleder Mark Ørsten gøre op med ved at forlænge uddannelsen. 
Eva Lykke Jørgensen

TEMA: Journalistuddannelsen på RUC får kritik for manglende fokus på elektroniske medier. Det vil studieleder Mark Ørsten gøre op med ved at forlænge uddannelsen. 

Baggrunden for at styrke de studerendes kompetencer inden for elektroniske medier som tv, radio og nettet skyldes ikke problemer med at skaffe job til RUC-journalister i de medier, tværtimod, mener Mark Ørsten ikke, at RUC-journalister fravælges i tv, radio og web jobs.

I 2010 håber Mark Ørsten at indføre 'lang journalistik' på RUC, og dermed vil endnu et semester vil blive koblet til journalistuddannelsen. På dette semester vil der blive skruet op for tv, radio og web-journalistiken.

 

”Der kører en uddannelsesreform på RUC - den vil være færdig i 2009. Tankerne om 'lang journalistik' er en del af denne reform. Men det er ikke besluttet endnu og vil tidligst have effekt fra 2010, da en ny uddannelsesstruktur skal godkendes først,”siger Mark Ørsten til MediaWatch.

RUC's journalistuddannelse er allerede den længste journalistuddannelse i Europa.

Med basisuddannelsen, det fag journalistik kombineres med, og den obligatoriske praktik tager uddannelsen seks år.


Mark Ørsten peger alligevel på manglende tid som uddannelsens største svaghed.

"De journalist studerende er på studiet fra 9-17 alle hverdage. Meget skal nås, for de har kun et år på journalistik, inden de skal i praktik," siger studielederen.

Han mener, at styrken på deres journalistuddannelse først og fremmest er, at det videnskabelige prioriteres først.
”De studerende får grundlæggende akademiske færdigheder ind på ryggraden først. Oven på disse lægges så viden om medier og samfund samt praktiske færdigheder, som fx. skrivning, interview og så videre, men disse færdigheder skal udøves med den grundlæggende viden som baggrund,” siger Mark Ørsten.

”Historisk har man enten kun haft håndværksfag i journalistuddannelse eller man har prøvet med lidt af hvert samtidig, og her viser erfaringer fra USA, England, men også DJH, SDU, at de studerende underprioritere de klassiske akademiske fag for at koncentrere sig om håndværk,” siger studielederen.

Indførelsen af 'lang journalistik' er dog ikke den eneste ændring, der er på vej for de journaliststuderende på RUC. De studerende, som søger om optag på RUC fra september 2008 skal vise deres eksamenspapirer fra gymnasiet frem, når de vil ind på journalistik. Kravene bliver høje, et karaktergennemsnit på ti er forventes.

Det høje snit skal ikke kun sikre kvalificerede ansøgere, men også tynde ud i køen af studerende, der til stadighed strømmer til journalistik.

Lige nu er adgangskravet en endt basisuddannelse inden for naturvidenskab, humaniora eller samfundsvidenskab. Denne uddannelse tager to år på RUC.

Husk at læse de andre artikler i dagens tema:

SDU: Flermedial er ikke nok

DJH: Fremtiden er digital

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også