TV 2 droppede EM til mobilen

Mobilkunder hos teleselskaberne TDC og 3 bliver godt og grundigt snydt, hvis de har købt adgang til mobil-tv for at se EM i fodbold.
MediaWatch

Mobilkunder hos teleselskaberne TDC og 3 bliver godt og grundigt snydt, hvis de har købt adgang til mobil-tv for at se EM i fodbold.

TV 2 valgte nemlig ikke at købe rettighederne til at vise EM på mobilen, fordi de var for dyre.

"Vi ville selvfølgelig gerne kunne vise EM-fodbold på mobiltelefonen, men prisen på rettighederne stod efter vores mening ikke mål med de forventede indtægter," siger direktør for indhold hos TV 2 NET Gregers Wedell-Wedellsborg til mobilsiden.dk.

Fravalget ærgrer TDC og 3, der håbede, at EM kunne være med til at udbrede tv på mobiltelefonen.

"Men TV 2 har formodentlig indgået EM-aftalen på et tidspunkt, hvor mobilen ikke spillede den store rolle i forhold til tv-begivenheder - men det er vores forventning, at rettighedsproblematikken løses fremadrettet," siger kommunikationsrådgiver i TDC, Per M.E. Christiansen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også