Miss Tørklæde modtaget positivt i udlandet

Nyheden om, at DR netop har kåret en Miss Tørklæde, er nået frem til både USA, Israel og Aserbajdsjan. Og ifølge Udenrigsministeriet er omtalen positiv, skriver politiken.dk.
MediaWatch

Nyheden om, at DR netop har kåret en Miss Tørklæde, er nået frem til både USA, Israel og Aserbajdsjan.

Og ifølge Udenrigsministeriet er omtalen positiv, skriver politiken.dk.

Mens der hjemme var delte meninger om DR’s modekonkurrence Miss Tørklæde 2008, så er idéen blevet modtaget godt i udlandet.

Flere udenlandske medier har fortalt deres seere og læsere om den danske tv-station, der kort efter de offentliggjorte Muhammed-tegninger og et tørklædeforbud blandt dommere, har kåret en dansk-irakisk pige som Miss Tørklæde 2008, skriver avisen.

"Vores indtryk er, at Miss Tørklæde er blevet omtalt meget bredt og nogle steder på prominent plads i både muslimske og ikke-muslimske medier. Vi har ikke fået negative indberetninger fra ambassaderne, og det tolker vi som om, at konkurrencen er blevet positivt modtaget," siger ambassadør for offentlighedsdiplomati Klavs A. Holm til politiken.dk

Udenrigsministeriets Afdeling for Offentlighedsdiplomati blev oprettet efter Muhammed-krisen for bl.a. at overvåge mediedækningen af Danmark i udlandet.

Et af de nyhedsbureauer, der har offentliggjort historien om Miss Tørklæde, er det aserbajdsjanske Trend News. Nyheden er blevet fortalt på både engelsk, russisk, aserbajdsjansk, persisk og arabisk.

Derudover har også store vestlige medier som BBC, Financial Times og Fox News omtalt konkurrencen. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også