Aftale om TV 2 Radio på plads

TV 2 og SBS har underskrevet en række aftaler, som betyder, at TV 2 Radio overdrages til et nyt, fælles selskab, som skal drive den femte jordbaserede FM-kanal videre i ny form og under et nyt navn.
MediaWatch
Overdragelsen afventer at blive godkendt i Radio- og tv-nævnet, og det nye selskab forventes at overtage driften af radioen pr. 1. juli 2008. Hovedpunkterne i aftalerne mellem TV 2 og SBS er, at TV 2 bidrager med koncessionsafgiften, mens SBS tilfører de nødvendige midler til finansiering af driftsaktiviteterne. TV 2 opnår en ejerandel på 20 procent, mens SBS opnår en ejerandel på de resterende 80 procent og vil have det daglige ansvar. TV 2 leverer nyheder, sport og magasinprogrammer til den nye radio, som får ansvaret for overholdelse af programtilladelsen. "TV 2 Radio har levet en omtumlet tilværelse, og vi er yderst tilfredse med, at der nu er fundet en god løsning. Samtidig er vi glade for, at TV 2 med leverancen af nyheder, sport og magasinprogrammer kan bidrage til at skabe høj kvalitet på den nye radio," siger TV 2s adm. direktør, Merete Eldrup. SBS Radio står blandt andet bag The Voice og Radio City og ejes af SBS Broadcasting. TV 2 har i øjeblikket store problemer med likviditeten - ikke mindst affødt af udgifterne til TV 2 Radio.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også