DR dominerer dansk web-tv

DR's web-tv har rundet 10 millioner visninger om måneden og forventer en stor stigning i forbruget af korte klip.
MediaWatch

DR's web-tv har rundet 10 millioner visninger om måneden og forventer en stor stigning i forbruget af korte klip.

Ifølge en undersøgelse, som DR har foretaget for Børsen, har DR i årets første kvartal gennemført mere end 28,5 mio. visninger af videoklip på web-tv.

Heraf stod dr.dk tv, som giver mulighed for at gense programmer fra DR, for 19,6 mio. visninger, en vækst på 16 pct. sammenlignet med samme periode sidste år.

Nicolai Porsbo, der er chefredaktør for on demand hos DR Medier, siger til Børsen, at det er de kortere formater, som ventes at drive væksten fremover.

Nyhedskanalen DR Update, der blev lanceret i juni sidste år, havde 5,9 mio. visninger i de første tre måneder af 2008.

Arkivkonceptet Bonanza, som gør det muligt at se gamle DR-klip, har genereret over tre mio. visninger.

"Det, at gøre arkivet tilgængeligt, vil være med til at stimulere væksten," vurderer Nicolai Porsbo. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også