DR i samarbejde med fagforbund

Højst usædvanligt blev DR's indslag om de forgiftede medarbejdere på Grindstedværket lavet i samarbejde med journalister fra fagbladet 3F.
MediaWatch

Højst usædvanligt blev DR's indslag om de forgiftede medarbejdere på Grindstedværket lavet i samarbejde med journalister fra fagbladet 3F.

Fagbladets journalister er lønnet af fagforbundet 3F, der varetager de nu syge medarbejderes interesser. Men det er ikke noget problem, mener DR's nyhedschef, Ulrik Haagerup.

"Det afgørende er, at man er kildekritisk og undersøger dokumentationen i historien og hvilke interesser, der er i spil. Derfor har vi været ekstra grundige i denne sag," siger han til Jyllands-Posten.

Han understreger, at DR ønsker at lave væsentlige og veldokumenterede historier, der er relevante for danskerne.

"Og for at kunne gøre det, samarbejder vi nogle gange med forskellige andre aktører, for eksempel Nordjyske, Politiken, Mandag Morgen, A4 og i dette tilfælde 3F," siger Ulrik Haagerup. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også