DR-journalister vrede over udlicitering

DR's journalister anklager ledelsen for sløseri med licensbetalernes penge, fordi mediehuset har udliciteret mere, end de skal.
MediaWatch

DR's journalister anklager ledelsen for sløseri med licensbetalernes penge, fordi mediehuset har udliciteret mere, end de skal.

DR producerede helt præcist for 69 mio. kr. arbejde mere uden for huset i 2007, end de var forpligtet til i Public Service-aftalen med regeringen.

Det var især produktionen af dramaserien 'Drama', der trak penge ud af DR til private produktionsselskaber – men medarbejderne er alligevel i oprør over det udliciterede arbejde. Medarbejderrepræsentant Mogens Rubinstein kalder det ekstra indkøb for en katastrofe.

"Vi betaler mindst 25 procent i merpris, når vi køber radio og tv hos andre. De skal jo tjene penge på det," siger han til bladet.

I alt blev der sidste år produceret for 189 mio. kr. hos eksterne produktionsselskaber uden for DR, skriver det interne medarbejderblad Dråben.

Mediedirektør Lars Grarup forklarer, at de ekstra udliciterede produktionsmidler skyldes, at produktionen af 'Album' blev rykket et år frem, og at man for første gang har kunne inkludere udliciterede produktionsfaciliteter i regnestykket.

Han vurderer, at mediehuset i 2008 vil ramme meget tæt på de politisk ønskede 130 millioner kroners produktion uden for huset. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også